forslag til linieføring af FrederikssundmotorvejenTransport- og Energiministeriet02/05-2005 Forligspartierne bag Trafikaftalen af 5. november 2003 (regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) er på et møde den 27. april 2005 blevet enige om at gennemføre en teknisk-økonomisk analyse af en linieføring skitseret af Vejdirektoratet med udgangspunkt i Jyllingevejs forløb (Jyllingevejs-modellen). Analysen skal omfatte en gennemgang af modellen i forhold til bl.a. linieføring, anlægsteknik, rentabilitet, trafikafvikling og -sikkerhed, berøring af Vestskoven og ekspropriationer, ligesom analysen vil belyse de miljø-, støj- og fredningsrelaterede problemstillinger ved modellen. Endelig vil analysen indeholde en sammenligning af fordele og ulemper ved modellen i Jyllingevejs forløb i forhold til den af Vejdirektoratet anbefalede linieføring syd for Jyllingevej. Analysen forventes færdig 1. september 2005, og vil herefter danne grundlag for en endelig beslutning i sagen. Transport- og energiminister Flemming Hansen udtaler på baggrund af beslutningen om at gennemføre en ny analyse af linieføringen med udgangspunkt i Jyllingevejs forløb: -Jeg vil gerne understrege, at jeg helst havde set, at vi på nuværende tidspunkt havde besluttet os for den af Vejdirektoratet foreslåede linieføring syd for Jyllingevej. -Jeg synes, vi med dette projekt havde en fornuftig og afbalanceret løsning, der var så skånsom som muligt i forhold til Vestskoven, samtidig med at trafikken ville blive afviklet på en fornuftig og hensigtsmæssig måde. -Specielt af hensyn til de berørte lodsejere langs vejanlægget og de trafikanter, der dagligt benytter vejene i området, havde jeg også gerne set, at der havde været politisk mod til at træffe en beslutning i sagen nu, men det har ikke været muligt at nå enighed mellem regeringen og de to forligspartier. -Derfor har vi besluttet at gennemføre en forholdsvis afgrænset teknisk-økonomisk analyse af en af Vejdirektoratet skitseret linieføring med udgangspunkt i Jyllingevejs forløb. -Jeg lægger afgørende vægt på, at det samtidig mellem parterne er aftalt, at vi på baggrund af denne analyse vil træffe en endelig beslutning i sagen i starten af efteråret. |
|||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |