Boligbyggeri i København i højt gearKøbenhavns Kommune02/01-2004 Efter i flere år at have ligget på et lavt niveau er der for alvor kommet gang i boligbyggeriet i Københavns Kommune. Det viser en statusopgørelse, som kommunen netop har foretaget. Boligbyggeriet i København var nede på et relativt lavt niveau omkring årtusindeskiftet – med omkring 500 fuldførte boliger årligt. Dette var baggrunden for, at kommunen i 2001 vedtog en boligpolitisk strategiplan med en række tiltag som skulle øge boligbyggeriet. I de seneste 2 år har boligbyggeriet været lidt større – omkring 700 fuldførte boliger årligt, og i 2003 forventes det, at der bliver fuldført omkring 800 boliger. Men allerede i 2001 og 2002 begyndte kommunens bestræbelser at bære frugt: I de to år blev der givet byggetilladelse til henholdsvis ca. 1.200 boliger og 1.400 boliger Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen glæder sig over udviklingen: "Flere og flere ønsker at bo i byen, og det betyder, at vi skal skaffe boliger både til unge, til familier og til ældre. Tallene viser, at vores indsats virker. Og ikke mindst er der grund til at glæde sig over, at den positive udvikling er fortsat: På nuværende tidspunkt er der mere end 2.200 boliger under opførelse - herunder mere end 400 kollegieboliger. De øvrige boliger er helt overvejende store familieboliger med en gennemsnitsstørrelse på omkring 100 m ²." "Det er meget tilfredsstillende, at vores indsats på boligområdet giver resultater, og meget tyder på, at vi vil få et stort boligbyggeri i København mange år frem i tiden," fortsætter Jens Kramer Mikkelsen. "Vi regner med, at der i 2004 vil blive igangsat boligprojekter i kommunen med 2.000 - 2.500 boliger. Der er vel at mærke tale om forskellige typer boliger med blandede ejerformer – almene-, ejer- og andelsboliger." En stor del af byggeaktiviteten vil finde sted i havneområderne, på Østamager og i Ørestad, men der kommer også mange nye boliger i andre dele af kommunen. Desuden er der øget interesse for etablering af taglejligheder. |
|||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |