Syg lovgivningDansk Metal20/12-2003 ”Dansk Metal finder umiddelbart regeringens handlingsplan til at nedbringe sygefraværet fornuftig, men det forudsætter, at regeringen får ryddet op i en syg lovgivning. Ellers kan det ende med, at den delvis syge pludselig står helt uden indtægter”, siger forbundssekretær Jørgen Bernbom. Beskæftigelsesministeren har gode intentioner med sin plan. Der er perspektiv i, at langtidssyge kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet ved at indføre nye ”delvis rask” lægeerklæringer. Men skal Metal anbefale sine langtidssyge medlemmer at gå i arbejde som delvis raske/ delvis syge, kan det med den gældende lovgivning betyde, at de kommer i en urimelig situation. Hvis medlemmet efter nogle måneder, eksempelvis i forbindelse med en sparerunde eller omlægning af produktionen bliver afskediget, så er de hverken syge eller raske og derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Dermed vil de ikke kunne få dagpenge. De er heller ikke ”rigtig” syg, og derfor kan de heller ikke få fulde sygedagpenge. Metal går ud fra, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil sikre den nødvendige tilpasning af andre lovgivninger f.eks. arbejdsløshedsforsikringsloven og sygedagpengeloven, således at medlemmer, der er ”halvt” syge og ”halvt” i arbejde, ikke kommer i klemme hverken i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven eller sygedagpengeloven, siger Jørgen Bernbom. |
|||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |