 |
|
Borgernes retssikkerhed skal styrkes.Justitsministeriet26/11-2003 Justitsminister Lene Espersen fremsætter i dag et lovforslag, der skal styrke borgernes og virksomhedernes retssikkerhed på kontrolområdet. I lovforslaget fastsættes der regler om den fremgangsmåde, som forvaltningsmyndighederne skal følge, når de som led i deres kontrol og tilsyn skaffer sig adgang til private boliger og virksomheder. Lovforslaget indebærer, at myndighederne som udgangspunkt skal give forudgående underretning om tilsyns- eller kontrolbesøg. Det gælder dog ikke i en række tilfælde, f.eks. hvor formålet med kontrollen ellers ville blive forspildt. Lovforslaget indebærer endvidere, at myndigheden skal give en begrundelse for kontrolbesøget, og at myndigheden skal udarbejde en rapport, hvis der konstateres overtrædelser af lovgivningen. Herudover opstiller lovforslaget regler for borgerens retsstilling, hvis der i tilknytning til en forvaltningsmyndigheds kontrol- og tilsynsvirksomhed opstår spørgsmål om, hvorvidt den pågældende borger eller virksomhed har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Lovforslaget bygger på Retssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1428/2003 samt høringssvarene over betænkningen. Justitsminister Lene Espersen siger: "I mange tilfælde er det nødvendigt for forvaltningsmyndigheder i forbindelse med udførelsen af bl.a. kontrol- og tilsynsopgaver at kunne skaffe sig adgang til private boliger eller virksomheder. Det gælder f.eks. inden for fødevare-, arbejdsmiljø- og miljøområdet. Tilsvarende er der ofte behov for, at myndighederne kan anvende regler, der indebærer en pligt for borgere og virksomheder til at give en række oplysninger til det offentlige. Lovgivningen indeholder i dag ingen samlede regler om myndighedernes brug af disse tvangsindgreb og oplysningspligter - herunder om, hvilke retsgarantier der gælder for den enkelte borger og virksomhed, hvis myndighederne i forbindelse med tilsyns- og kontrolbesøg får mistanke om strafbare lovovertrædelser. Jeg har derfor set frem til at fremsætte et lovforslag, der fastsætter generelle regler på området. Med lovforslaget ønsker regeringen at sikre borgerne og landets virksomheder ordentlige retsgarantier og en fair behandling, når offentlige myndigheder udøver nødvendig kontrol- og tilsynsvirksomhed, og forslaget lægger efter min opfattelse op til en væsentlig styrkelse og præcisering af den enkelte borgers og virksomheds retssikkerhed på et område, der har meget stor praktisk betydning. Det har været fremme, at lovforslaget vil betyde, at tilsynsmyndigheder som f.eks. Arbejdstilsynet ikke længere kan gennemføre en effektiv kontrol i virksomhederne, fordi politiet skal inddrages i langt flere sager. Denne opfattelse beror imidlertid på en misforståelse. Når der f.eks. er blevet givet udtryk for, at Arbejdstilsynet ikke - uden først at have tilkaldt politiet - kan foretage undersøgelser af sundhedsfarlige asbestlofter, vil jeg gerne understrege, at det naturligvis ikke er det, der ligger i lovforslaget. Tilsynsmyndigheder som f.eks. Arbejdstilsynet kan selvfølgelig også fremover uden inddragelse af politiet gennemføre kontrolbesøg med henblik på f.eks. at gribe ind over for sundhedsfarlige forhold. Det har også været fremme, at de nye regler om, at myndighederne skal varsle deres kontrolbesøg på forhånd, vil svække kontrolindsatsen. Det er ikke korrekt. Myndighederne skal jo f.eks. ikke varsle i de tilfælde, hvor formålet med kontrollen så ville blive forspildt. Det gælder bl.a., hvis en myndighed ønsker at kontrollere hygiejnestandarden i køkkenet på en restaurant eller et pizzaria. Jeg kan endvidere oplyse, at jeg har lyttet til den kritik, der er kommet fra bl.a. anklagemyndigheden og domstolene mod et enkelt af Retssikkerhedskommissionens forslag. Kommissionens forslag om, at visse lovligt tilvejebragte oplysninger ikke skal kunne benyttes som bevis i straffesager, er således ikke medtaget i lovforslaget. Ligeledes har jeg lyttet til de synspunkter, der er kommet fra kontrolmyndighederne, og på den baggrund har jeg foretaget en række justeringer i forhold til kommissionens lovudkast. Samtidig med at lovforslaget skaber grundlag for større retssikkerhed for borgere og virksomheder, lægger jeg stor vægt på, at der fortsat vil være en effektiv kontrol med overholdelsen af lovgivningen på de enkelte områder. Med den mere målrettede planlægning af kontrolindsatsen, som de nye regler lægger op til, vil lovforslaget kunne bidrage til, at den enkelte myndighed i endnu højere grad er opmærksom på, hvordan den samlede kontrolindsats bør tilrettelægges. Endvidere vil der i begyndelsen af 2006 - dvs. når loven har været i kraft i et år - blive iværksat en evaluering af lovens nærmere betydning for kontrolmyndighederne." Til baggrund: Lovforslaget fastsætter regler om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Særligt om forståelsen af udtrykket "tvangsindgreb" bemærkes, at lovforslagets regler om tvangsindgreb omhandler de tilfælde, hvor en forvaltningsmyndighed har beføjelse til uden for strafferetsplejen - det vil sige i tilfælde, hvor et indgreb ikke sker som led i behandlingen af en straffesag - og uden forudgående retskendelse at forlange adgang til private boliger og virksomheder eller foretage visse andre tvangsindgreb, herunder bl.a. beslaglæggelse af dokumenter. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor skattemyndighederne ønsker at foretage et kontrolbesøg i en virksomhed for at kontrollere virksomhedens regnskaber mv. Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter: 1. Overordnede principper for udøvelsen af tvangsindgreb Det foreslås, at den almindelige grundsætning om forholdsmæssighed (proportionalitet) skrives udtrykkeligt ind i loven. Det indebærer,at kontrolbesøg og andre tvangsindgreb af den omhandlede karakter kun må anvendes, såfremt formålet med indgrebet ikke eller kun uforholdsmæssigt vanskeligt kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger. En sådan lovbestemmelse vil betyde, at en myndighed, inden den træffer beslutning om at iværksætte et tvangsindgreb, skal overveje, om indgrebet eventuelt kan erstattes af andre og mindre indgribende kontrolmåder. 2. Myndighedernes fremgangsmåde i forbindelse med gennemførelsen af kontrolbesøg Med hensyn til fremgangsmåden ved beslutninger om iværksættelse af tvangsindgreb foreslås det, at forvaltningslovens regler i vidt omfang overføres til det her omhandlede område. Det drejer sig bl.a. om de regler i forvaltningsloven, der giver vedkommende borger eller virksomhed (part) ret til aktindsigt i sagens dokumenter og ret til at få en begrundelse for trufne afgørelser. Herudover indeholder lovforslaget regler om: -Varsling Myndigheden skal som hovedregel senest 14 dage før gennemførelsen af et kontrolbesøg give den berørte borger eller virksomhed skriftlig meddelelse om det påtænkte kontrolbesøg. Borgeren eller virksomheden har herefter lejlighed til at fremkomme med indsigelser mod beslutningen. Fremkommer der ikke sådanne indsigelser, er beslutningen endelig, uden at myndigheden på ny skal give meddelelse til parten. Forslaget indeholder en række undtagelser til reglen om forudgående underretning. En myndighed kan således f.eks. undlade at varsle et kontrolbesøg, hvis formålet med kontrollen ville blive forspildt, såfremt borgeren eller virksomheden på forhånd blev "advaret" om kontrolbesøget. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en myndighed ønsker at kontrollere et "øjebliksbillede", f.eks. hygiejnestandarden i køkkenet på en restaurant. En myndighed kan ligeledes undlade at varsle et kontrolbesøg, hvis afgørende offentlige eller private hensyn taler for, at myndigheden gennemfører besøget uden at give en forudgående underretning. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor afgørende hensyn til de ansattes sikkerhed og sundhed taler for, at Arbejdstilsynet straks gennemfører et kontrolbesøg. -Skriftlige afgørelser og udfærdigelse af rapport. Myndighedens beslutning om at iværksætte et kontrolbesøg skal som udgangspunkt meddeles skriftligt til den, som indgrebet retter sig imod, ligesom beslutningen skal begrundes. Forslaget indebærer endvidere, at myndigheden er forpligtet til af egen drift at udfærdige en rapport om udførelsen af indgrebet og udlevere rapporten til den, som indgrebet er rettet mod, hvis myndigheden i forbindelse med gennemførelsen af et kontrolbesøg mv. finder, at den pågældende har tilsidesat regler i lovgivningen Myndigheden skal endvidere i alle tilfælde udfærdige og udlevere en rapport, hvis den pågældende beder om det. -Legitimation og skånsomhed. I forbindelse med gennemførelsen af et kontrolbesøg skal en myndighed som hovedregel uopfordret fremvise legitimation over for den person eller virksomhed, som indgrebet er rettet imod. Myndigheden er endvidere forpligtet til at gennemføre et kontrolbesøg mv. så skånsomt, som omstændighederne tillader. Myndigheden skal således så vidt muligt undgå at forårsage ødelæggelse eller beskadigelse og skal i øvrigt forsøge at undgå at gribe forstyrrende ind i en virksomheds arbejde eller vække unødig opsigt hos kunder, naboer mv. 3. Retten til ikke at inkriminere sig selv og forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelse af tvangsindgreb Lovforslaget indeholder endvidere nogle bestemmelser, der tager sigte på de tilfælde, hvor der i forbindelse med en forvaltningsmyndigheds virksomhed opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået et strafbart forhold. Når der er mistanke om, at en person har begået et strafbart forhold, opstår for det første det spørgsmål, om en forvaltningsmyndighed fortsat kan anvende de beføjelser til at gennemføre kontrolbesøg, der findes i lovgivningen, eller om indgreb over for den mistænkte kun kan ske efter retsplejelovens regler om politiets adgang til at foretage ransagning, beslaglæggelse mv. I tilfælde, hvor den, som indgrebet retter sig mod, med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, er det efter lovforslaget kun politiet, der - efter reglerne i retsplejeloven - kan gennemføre tvangsindgreb. I disse tilfælde vil en forvaltningsmyndighed derfor ikke kunne anvende de regler i lovgivningen, der giver myndigheden adgang til at foretage kontrolbesøg mv. Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet alene gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Der er således ikke noget til hinder for, at en myndighed - uanset at vedkommende borger eller virksomhed måtte være mistænkt for at have begået et strafbart forhold - gennemfører et kontrolbesøg, hvis det sker med henblik på f.eks. udstedelse af et påbud eller forbud. Som eksempel kan nævnes, at fødevaremyndighederne - uanset at en borger eller virksomhed med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar overtrædelse af fødevarelovgivningen ved at have produceret en vare, der indeholder sundhedsfarlige stoffer - vil kunne gennemføre et kontrolbesøg med henblik på at meddele et påbud om destruktion af de sundhedsfarlige varer. Som et andet eksempel kan nævnes, at Arbejdstilsynet - uanset at en borger eller virksomhed med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen ved at benytte en maskine, som ikke er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand - vil kunne gennemføre et kontrolbesøg med henblik på at meddele et forbud mod anvendelse af den pågældende maskine. Det anførte indebærer således, at en myndighed i tilfælde, hvor der foreligger mistanke om strafbare forhold, vil kunne gennemføre et kontrolbesøg, hvis det kan lægges til grund, at det ville være et naturligt og sagligt begrundet led i sagens behandling at gennemføre det pågældende besøg, også selv om der ikke kunne blive tale om en efterfølgende straffesag. Herudover foreslås det, at den såkaldte selvinkrimineringsgrundsætning skrives udtrykkeligt ind i loven. Selvinkrimineringsgrundsætningen - som navnlig er fastlagt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - betyder, at en person, der er anklaget for et strafbart forhold, har ret til ikke at udtale sig om den påståede forbrydelse og til ikke at blive tvunget til at medvirke til at opklare det påståede strafbare forhold. Lovforslaget indebærer, at regler i lovgivningen mv. om pligt til at meddele forvaltningsmyndigheder oplysninger som hovedregel ikke vil kunne anvendes over for en person, som er konkret mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Det gælder dog ikke, hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, der søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter over for andre end den mistænkte, ligesom lovudkastet indeholder regler om, at den mistænkte kan give skriftligt samtykke til fravigelse af de foreslåede regler. Retssikkerhedskommissionens lovudkast indeholder en bestemmelse om, at oplysninger, der er tilvejebragt ved gennemførelsen af et tvangsindgreb eller ved håndhævelsen af en oplysningspligt i tilfælde, hvor en person er mistænkt for at have begået et strafbart forhold, ikke kan benyttes som bevis i en straffesag i retten, hvis retten finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Et mindretal i kommissionen er bl.a. ud fra principielle betragtninger imod et sådant forslag. Efter en samlet afvejning har Justitsministeriet fundet, at flertallets forslag ikke bør medtages i lovforslaget. Justitsministeriet finder således, at man kan have forståelse for en række af de principielle betænkeligheder, som mindretallet har givet udtryk for i kommissionen. Hertil kommer, at domstolene og anklagemyndigheden i deres høringssvar over betænkningen giver udtryk for tilsvarende betænkeligheder ved denne del af Retssikkerhedskommissionens lovudkast. Det kan i den forbindelse oplyses, at Justitsministeriet vil anmode Rigsadvokaten om ved udgangen af 2006 at vurdere, i hvilket omfang anvendelsen i straffesager af bevismidler, der lovligt er tilvejebragt af myndigheder uden for strafferetsplejen, giver anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser i praksis. I lyset heraf vil der eventuelt være behov for på ny at overveje den omhandlede problemstilling. 4. Ikrafttræden og evaluering Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2005. Sigtet er at give de berørte myndigheder tilstrækkelig tid til at indrette sig på lovforslagets regler, herunder at udarbejde nødvendigt vejledningsmateriale om lovens anvendelse. Justitsministeriet vil efter lovforslagets gennemførelse og ikrafttræden årligt udarbejde en redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen. Samtidig med at lovforslaget skaber grundlag for større retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, lægger regeringen stor vægt på, at der fortsat vil være en effektiv kontrol med overholdelsen af lovgivningen på de enkelte områder. Der kan i den forbindelse peges på, at kontrollens effektivitet ikke kun afhænger af antallet af f.eks. stikprøvevise kontrolbesøg. Det er lige så vigtigt, at der sker en målrettet planlægning af den samlede kontrolindsats med henblik på inden for det enkelte område bl.a. at kunne rette speciel fokus mod brancher, virksomheder mv., hvor der generelt vurderes at være en særlig risiko for manglende overholdelse af lovgivningen. Med den generelle regulering, som der lægges op til, og som vil stille en række krav til nye eller ændrede arbejdsgange, vil lovforslaget kunne bidrage til, at den enkelte myndighed i endnu højere grad er opmærksom på, hvordan den samlede kontrolindsats tilrettelægges. Indførelsen af nye, almindelige regler om fremgangsmåden ved myndighedernes kontrolbesøg vil i nogle tilfælde også kunne medvirke til at sikre kvaliteten af det enkelte kontrolbesøg - herunder ved, at berørte virksomheder gennem den foreslåede hovedregel om forudgående underretning vil kunne være forberedt på et kontrolbesøg, således at bl.a. de personer i virksomheden, som kan være til hjælp ved myndighedens kontrol af regnskabsoplysninger, tekniske installationer mv., er til stede i virksomheden på det tidspunkt, hvor myndigheden foretager kontrolbesøget. Faktaboks: En styrket retssikkerhed for borgere og virksomheder. Regeringen ønsker at sikre borgerne og landets virksomheder ordentlige retsgarantier og en fair behandling, når offentlige myndigheder udøver nødvendig kontrol- og tilsynsvirksomhed. Derfor foreslår regeringen at indføre adfærdsregler for forvaltningsmyndighederne og klare regler, som sikrer borgernes retsstilling. Der findes i dag ikke et samlet regelsæt med retningslinjer for, hvilken fremgangsmåde forvaltningsmyndigheder skal følge, når de som led i deres kontrol og tilsyn mv. skaffer sig adgang til private boliger eller virksomheder (kontrolbesøg mv.). Der findes på visse forvaltningsområder særlige regler om spørgsmålet, men lovforslaget indebærer, at de enkelte forvaltningsmyndigheder fremover vil være underlagt fælles regler på dette område. Hvis en myndighed ønsker at gennemføre et kontrolbesøg hos en borger eller virksomhed, indebærer de foreslåede regler bl.a., at -myndigheden, inden den træffer beslutning om at iværksætte et kontrolbesøg, først skal overveje, om indgrebet eventuelt kan erstattes af andre og mindre indgribende kontrolmåder, -myndigheden skal leve op til forvaltningslovens regler, der bl.a. giver vedkommende borger eller virksomhed ret til aktindsigt i sagens dokumenter og ret til at få en begrundelse for trufne afgørelser, -myndigheden som hovedregel senest 14 dage forinden skal varsle den pågældende borger eller virksomhed om det påtænkte kontrolbesøg, -myndigheden som udgangspunkt har pligt til at give den pågældende borger eller virksomhed skriftlig meddelelse om beslutningen om at iværksætte et kontrolbesøg, -myndigheden skal udfærdige en rapport om udførelsen af indgrebet og udlevere rapporten til vedkommende, hvis den i forbindelse med gennemførelsen af kontrolbesøget finder, at den, som indgrebet er rettet imod, har tilsidesat regler i lovgivningen mv., eller hvis den pågældende beder om det, -myndigheden i forbindelse med gennemførelsen af kontrolbesøget som hovedregel uopfordret skal fremvise legitimation over for den pågældende borger eller virksomhed, -myndigheden skal gennemføre kontrolbesøget så skånsomt, som omstændighederne tillader. Der findes i dag heller ikke et samlet regelsæt om, hvilken nærmere retsstilling borgeren har, og hvilke retsgarantier der gælder, hvis der i tilknytning til myndighedernes virksomhed (f.eks. under gennemførelsen af et kontrolbesøg) opstår spørgsmål om, hvorvidt den pågældende borger eller virksomhed har begået en lovovertrædelse, som kan medføre bøde eller anden straf. De foreslåede regler indebærer bl.a., at -myndigheden ikke kan gennemføre et kontrolbesøg mv. i tilfælde, hvor en borger eller virksomhed med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold. Det gælder dog ikke, hvis kontrolbesøget alene gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, eller hvis den mistænkte borger eller virksomhed giver et skriftligt samtykke, -myndigheden ikke kan anvende regler i lovgivningen mv. om pligt til at meddele myndigheden oplysninger over for en borger eller virksomhed, som er konkret mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Det gælder dog ikke, hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, der søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, eller hvis den mistænkte borger eller virksomhed giver et skriftligt samtykke, -myndigheden kun kan anvende regler i lovgivningen mv. om pligt til at meddele myndigheden oplysninger over for andre end den mistænkte borger eller virksomhed, i det omfang oplysningerne alene søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Det gælder dog ikke, hvis den mistænkte borger eller virksomhed giver et skriftligt samtykke, |
|
|
|||||||||||||||||
 |
|
|
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |
